JTF afholder Danmarks første vibe coding workshop

Danmarks første vibecoding workshop for jurastuderende

Den 29. april 2026 afholdt vi i Juridisk Teknologisk Forening Danmarks første vibecoding workshop målrettet jurastuderende. Workshoppen fandt sted i Kitchen's nye lokaler i Universitetsbyen og samlede en eksklusiv gruppe af JTF's medlemmer til en aften, der satte nye vinkler på, hvordan man kan bruge sin juridiske uddannelse i 2026.

Legal tech og vibe coding - et nyt element i juraen

Workshoppen blev afholdt i samarbejde med Markus Klokhøj, co-founder af Hipako og ekstern lektor i "AI and Legal Disruption" på Københavns Universitet, samt Mads Høegh, der i sit daglige juridiske arbejde anvender AI og automatisering til en stor række opgaver. Sammen med teamet fra JTF fik vi guidet og realisereret aftenens mål: at gå fra idé til færdigt legal tech-produkt på én aften.

Deltagerne arbejdede i løbet af aftenen med konkrete juridiske problemstillinger og vibecodede deres egne løsninger fra bunden - uden forudgående kodeerfaring. Et hold automatiserede og visualiserede opbygningen af testamenter, så dokumentet blev lettere at afkode for modtageren. Andre hold automatiserede til dels kontraktanalyser og repetitive arbejdsgange fra sine stud.jur. stillinger.

Tre af foreningens medlemmer fik desuden stablet et stærkt studierelevant legal tech-produkt på benene, og lavede en oversigt over, hvilke EU-retlige spørgsmål, der ofte går igen til deres næstkommende eksamen. Linket til Jonas, Oskars og Magnus’ EU-retlige eksamensoversigt kan findes her: https://eu-ret-eksamensprioritering.vercel.app/

Alternative karrierespor som jurist

Sammen med Markus Klokhøj og Mads Høegh fik vores deltagere desuden rig mulighed for at høre mere om nogle af de alternative karriereveje, som man kan tage med sin kommende juristuddannelse.

Både Markus og Mads er nu selvstændig erhvervsdrivende i hver sin forretning, men har begge været hhv. juridisk consultant og advokat tidligere i deres karrierer. Mads Høeghs konkrete eksempler på, hvordan han selv har automatiseret arbejdsgange i sin juridiske hverdag med Claude Code, gjorde det muligt for deltagerne at se teknologien for det, den er: et praktisk værktøj, og ikke bare et abstrakt begreb.

Aftenen blev sluttet af med lækker pizza fra Frankies, mens deltagerene på skift præsenterede sine nye legal tech-produkter for hinanden.

Tak til alle aftenens deltagere, samt til Markus og Mads for et inspirerede oplæg og stærk coaching til vores medlemmer.

Vi ser frem til at invitere vores medlemmer og medstuderende til flere spændende og fagligt relevante arrangementer igen til efteråret.

Juridisk Teknologisk Forening Aarhus, april 2026.

Næste
Næste

Poul Schmith indtræder som Knowledge Partner i Juridisk Teknologisk Forening