Juridisk Teknologisk Forening udvider til Syddansk Universitet

Fra oktober 2026 har vi officielt etableret Juridisk Teknologisk Forening på Syddansk Univesitet.

Under et år efter stiftelsen af Juridisk Teknologisk Forening på Aarhus Universitet, er vi stolte over nu også at være etableret på Syddansk Universitet som Juridisk Teknologisk Forening SDU!

Siden lanceringen af JTF på Aarhus Universitet, har efterspørgslen på lignende tiltag været stor på de danske universiteter, og derfor er vi glade for fremadrettet at kunne tilbyde jura- og erhvervsjurastuderende på SDU de samme hands-on events og workshops, som har dannet rammen for foreningsarbejdet på Aarhus Universitet indtil nu.

Etableringen af JTF på SDU sker desuden i forlængelse af Syddansk Universitets lancering af forskningscenteret, CLAIR - Center for Law, AI and Robotics, på Juridisk Institut - et spændende tiltag inden for jura og AI-området.

Sammen med resten af JTF ser vi frem til at skabe en masse fede events i det kommende år for jura- og erhvervsjurastuderende på SDU i krydsfeltet mellem jura, AI og teknologi, hvor de første events vil ligge i starten af 2027.

Teamet på Syddansk Universitet består af:

Tarek Zaabalawi

Agnes Sofia Brøchner Dalby

Ditte-Marie J. Poulsen

Victor Krogh

Følg med i arbejdet på Syddansk Universitet ved at følge Juridisk Teknologisk Forening | SDU på LinkedIn og på Instagram!

Juridisk Teknologisk Forening
Aarhus, oktober 2026.

Næste
Næste

Kromann Reumert indtræder som Premium Partner i Juridisk Teknologisk Forening