Lokation: Aarhus Universitet
Event Manager til Juridisk Teknologisk Forening | Aarhus Universitet
Vil du være med til at skabe de oplevelser, der bringer jurastuderende og branchens førende advokater sammen? Som Event Manager i JTF bliver du en central del af Skandinaviens største AI- og legal tech-forening for jura- og erhvervsjurastuderende, hvor du får ansvaret for at planlægge og eksekvere de arrangementer, der definerer vores forening udadtil.
JTF er det juridisk-teknologiske fællesskab på Aarhus Universitet. Vi bygger bro mellem jurastudiet og den teknologiske udvikling, der former advokatbranchen, og vi gør det i samarbejde med nogle af Danmarks førende advokathuse. Med over 130 medlemmer og 800 følgere på tværs af SoMe-kanaler har vi allerede vist, at der er en stærk efterspørgsel på legal tech-indsigter blandt jura- og erhvervsjurastuderende - blandt andet gennem vores workshops med Pandektes, Kromann Reumert og meget mere.
Som Event Manager får du ansvaret for at omsætte JTF's partnerskaber og faglige ambitioner til konkrete, velafviklede arrangementer - fra oplæg og paneldebatter til workshops og netværksmiddage - og du får en central plads i et tæt, ambitiøst team, hvor der er kort vej fra idé til eksekvering.
Dine arbejdsopgaver som Event Manager vil blandt andet være:
Planlægning og eksekvering af JTF's arrangementer fra A til Z, herunder logistik, lokaler og forplejning
Koordinering af programmer og indhold i samarbejde med vores samarbejdspartnere
Tæt samarbejde med vores Business Relations-team om at omsætte partnerskaber til konkrete eventkoncepter
Tæt samarbejde med vores Marketing-team om markedsføring før, under og efter arrangementer
Ansvar for tilmeldinger, deltagerkommunikation og on-site afvikling
Løbende evaluering og optimering af eventformater baseret på deltagerfeedback
Sparring om eventstrategi og udvikling af nye koncepter, der styrker JTF's position på BSS
Du bliver en del af et tæt, engageret team, hvor vi hjælper hinanden med både stort og småt. Der er kort vej til sparring med foreningens bestyrelse og formand, og selvom ambitionsniveauet er højt, er omgangstonen uformel og fællesskabet uformelt – med plads til gode idéer, hurtig eksekution og en fælles interesse i legal tech og AI.
Din profil
Vi søger en ambitiøs og struktureret jura- eller erhvervsjurastuderende med sans for planlægning og godt overblik. Vi forventer ikke, at du har alle svarene fra dag 1 – det vigtigste er, at du:
Er struktureret og kan holde styr på mange bolde samtidig
Har gåpåmod og trives med praktisk koordinering og logistik
Er serviceminded og har en naturlig fornemmelse for god værtsskabsfølelse
Har lyst til at samarbejde tæt med Marketing- og Business Relations-teamet
Er nysgerrig på legal tech, AI og udviklingen i den juridiske branche
Erfaring fra andre studenterforeninger er en fordel, men ikke afgørende
Søg stillingen
Du søger stillingen ved at sende os en motiveret ansøgning + CV til mail@jtf.dk - du får herefter en bekræftelsesmail, hvorefter vi vil vende retur til dig hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når stillingen er besat.
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026