Datarummet | August 2026

August har vist sig at være en af de mere rolige måneder på AI og Legal Tech-fronten, og derfor er månedens fokus primært på Jurabibliotekets nye udvidelse og en markant ny sag fra USA om prompt injection. Se mere under overskriften!


Jurabiblioteket udvider med nye features

Jurabiblioteket fra Djøf Forlag indeholder nu også konsolideret lovgivning.

Jurabiblioteket har i denne måned offentliggjort, at deres platform - ud over juridiske publikationer - nu også indeholder konsolideret lovgivning. Det trækker Jurabiblioteket ind i en tættere kamp med platforme som både Karnov og Pandektes, da Djøf Forlag lige nu ser ud til at være i gang med at skabe en “one-stop-shop” for juridisk materiale med sin platform, der både gør det muligt at søge i en betydelig mængde faglitteratur og nu også i lovgivningen.

Selv om konsolideret lovgivning efterhånden er til at forvente på langt de fleste juridiske AI-platforme, så er det (så vidt vi ved) stadig kun KAILA fra Karnov (og nu også jurabiblioteket.ai), som tillige har litteratur, som man kan benytte i den AI-løsning, som findes på platformen. Med over 900 bøger og 11.000 artikler på jurabiblioteket.ai, er siden nu en interessant spiller på markedet, og det bliver spændende at se, hvorvidt platformen bliver mere populær ila. den næste periode.


Prompt-injection - en ny trussel i retssystemet

Ny amerikansk afgørelse om brug af AI-genererede indsættelser i retsdokumenter.

Siden begyndelsen af Datarummet har vi delt artikler, hvor brugen af AI (utilsigtet) er gået galt i rets- og voldgiftssager. Ligeledes rapporterede AdvokatWatch tilbage i april Danmarks (måske) første eksempel på brug af AI i en retssag, hvor der blev henvist til ikke-eksisterende retspraksis.

Flere eksempler ses eksempelvis også i USA, hvor en række advokater efterhånden er blevet taget i at bruge AI, der har opfundet (hallucineret) sager, der ikke reelt fandtes. De fiktive sager blev derefter citeret i retsdokumenter, hvilket har betydelige retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

På den anden side har vi efterhånden også set, hvordan AI-hallucinationer ikke kun er et problem blandt de praktiserende advokater, men at AI-udfordringerne nu har flyttet sig længere op i kæden. Dette så vi eksempelvis i sagen ARIHQ mod Santé Québec (2026 QCCS 1360), hvor Quebecs højesteret ophævede en hel voldgiftskendelse fordi den afgørende instans højst sandsynligt havde benyttet sig af AI i forbindelse med afgørelsen.

I en ny sag fra USA var der derimod ikke tale om hallucination af nye sager eller afgørelser, men i stedet et bevidst forsøg på såkaldt “prompt injection” i Elliott mod New York Bariatric Group, LLC, hvor sagsøger bevidst forsøgt at manipulere et AI-system, der muligvis ville læse retsdokumenterne.

I sagen indsatte en sagsøger, der repræsenterede sig selv, skjult tekst i sine processkrifter. Teksten var skrevet med bittesmå hvide bogstaver på en hvid baggrund. Det var således umuligt for et almindeligt menneske, at læse den prompt injection, som fandtes i dokumentet (forestil dig, at du satte din tekststørrelse i Word på 0.5 og farvede al teksten hvid). Men et AI-system, der potentielt måtte behandlede dokumentet, kunne læse den, og - i sagsøgers tilfælde - potentielt handle i hans favør. Dette skete dog ikke, og retten anvendte faktisk ikke AI til at gennemgå dokumenterne, men dommeren opdagede egenhændigt den skjulte tekst, efter at han havde bemærket usædvanlige hvide mellemrum i retsdokumenterne.

I teksten blev AI’en instrueret i at generere et resultat til fordel for sagsøgeren, hvilket dog ikke blev fulgt, da det for det første var en menneskelig dommer, som tog stilling til sagens spørgsmål, og da det endvidere blev opdaget. Retten betragtede adfærden som et alvorligt misbrug af indgivelsesprocessen, og sagen bør ses som en advarsel på nogle af de alvorlige problemstillinger, der potentielt kan opstå, såfremt man enten helt eller delvist uddelegerer afgørelser i retssager til kunstig intelligens.

Man kan læse mere om sagen på Jakob Plesner Mathiasens opslag på LinkedIn, som ligeledes har inspireret denne del af vores august-nyhedsbrev.


Men den vigtigste nyhed af alle…

JTF Academy er endelig live!

Vi kan endelig løfte sløret for Juridisk Teknologisk Forenings nyeste tiltag: JTF Academy - en læringsplatform for jura- og erhvervsjurastuderende, som ønsker at blive klogere på AI-udviklingen og jura.

JTF Academy har været længe undervejs, og er i første omgang en vidensportal, hvori man nemt kan finde muligheder for at styrke sin viden inden for AI og legal tech. Platformen kommer til at være i løbende udvikling, og vi ser frem til at offentliggøre en række spændende tiltag på siden ila. 2026.

Hvis du endnu ikke er medlem af JTF, så skynd dig at melde dig ind for at få adgang til JTF Academy allerede i dag! Læs mere her.


Næste
Næste

Datarummet | Juli 2026